Leverprøver – hvad viser ALAT, ALP, GT og bilirubin?
Forskellige leverprøver giver forskellige typer information. Læs, hvad en leverprofil indeholder, og hvorfor en forhøjet værdi skal vurderes i sin sammenhæng.
Eksempel: træthed, ondt i maven, urinvejsbesvær, ledsmerter
Vores AI-forslag er lavet for at guide dig til relevante tests.
Kalprotektin i afføring er en markør for inflammation. Læs, hvad testen kan vise, hvordan den adskiller sig fra en IBS-diagnose, og hvordan selvt testen fungerer.
Diarré, mavesmer og ændrede toiletvaner kan have mange årsager. Kalprotektin er et protein, der kan måles i afføringen og give oplysninger om inflammation i tarmen. Analysen kan være et grundlag i en udredning, men den identificerer ikke i sig selv årsagen til generne.
Kalprotektin findes blandt andet i visse hvide blodlegemer. Ved inflammation i tarmen kan mængden i afføringen stige. I laboratoriesvar kaldes analysen ofte F-kalprotektin, hvor F står for, at prøvematerialet er afføring.
Markøren fortæller ikke, hvilken del af tarmen der er påvirket. Den viser heller ikke, hvilke fødevarer du tåler, eller hvilke bakterier der findes i tarmen.
IBS, irritabel tarm, indebærer gener forbundet med tarmens funktion og følesans. IBD er et samlebegreb for inflammatoriske tarmsygdomme, hvor Crohns sygdom og ulcerøs colitis indgår. Forkortelserne ligner hinanden, men beskriver forskellige tilstande.
Kalprotektin kan bidrage til at vurdere, om inflammation skal udredes. En selvtest stiller dog ikke diagnosen IBS eller IBD. Et negativt resultat er ikke bevis på, at tarmen er rask, eller at der ikke er brug for andre undersøgelser.
Inflammatorisk tarmsygdom er en mulig årsag, men infektioner og andre tilstande kan også påvirke niveauet. Visse lægemidler, eksempelvis NSAID, kan være relevante i vurderingen. Fortæl derfor sundhedsvæsenet om aktuelle lægemidler, men stop ikke en ordineret behandling på egen hånd.
Prøven giver en markør, der skal tolkes, ikke en fuldstændig forklaring. Spørg, hvad et resultat betyder sammen med dine symptomer, og om der er brug for yderligere prøvetagning.
Kalprotektintest – Selvtest bruger en afføringsprøve og aflæses derhjemme i henhold til sættets instruktioner. Det er ikke en blodprøve, og den sendes ikke til et laboratorium på samme måde som vores laboratorietests.
Testen giver en indikation i henhold til produktets anvisning. Den giver ikke samme type numerisk laboratoriesvar som en kvantitativ F-kalprotektinanalyse. Overfør derfor ikke grænseværdier fra en anden analysemetode til selvtestens resultat.
Et ugyldigt resultat må ikke tolkes som negativt. Gem datoen og det, testen viste, hvis du kontakter sundhedsvæsenet. Notér også, hvor længe du har haft gener, og om toiletvanerne er ændrede.
Kontakt din læge ved vedvarende tarmgener, uforklarligt vægttab eller et afvigende testresultat. Søg læge hurtigst muligt ved sort eller blodig afføring eller pludselig kraftig mavesmerte. Vent ikke på en hjemmetest i de situationer; ring 1177 for råd om, hvor du skal henvende dig.
Hvis testen ikke viser en forhøjelse, men generne fortsætter, skal de stadig vurderes. Det vigtige næste skridt er at udrede symptomerne, ikke at gentage den samme selvtest, indtil et ønsket svar kommer.
Teksten er generel information og erstatter ikke en vurdering fra sundhedsvæsenet. Ved akutte symptomer skal du ringe 112. Har du spørgsmål om dit helbred, kan du kontakte din egen læge eller lægevagten.
Vi erbjuder tre typer af tests - välj det som passar dig bäst.
Selvtest: hurtigt svar derhjemme direkte.
Labtest - prøvetagning derhjemme: ta provet själv og skicka till labb til analys.
Labtest - prøvetagning klinik: prøvetagning hos klinik eller provtagningsställe.
Du får tydelig information om hvad testet viser, hvordan det används og hvad nästa steg kan vara.