Mave og tarm

Mavesår-symptom – tegn, årsager og hvornår du skal søge læge

Brændende eller murrende smerter højt oppe i maven er det mest almindelige symptom på mavesår. Her er tegnene, årsagerne og de gener, der kræver øjeblikkelig lægehjælp.

4 min. læsning Udgivet Opdateret

Ondt i maven?
Indhold
  1. Almindelige symptomer på mavesår
  2. Symptomer, der kræver akut lægehjælp
  3. Hvad forårsager mavesår?
  4. Sådan giver Helicobacter pylori mavesår
  5. Sådan finder du ud af, om du bærer Helicobacter pylori
  6. Behandling
  7. Hvad du selv kan gøre
  8. Ofte stillede spørgsmål

Mavesår er et sår i slimhinden i mavesækken eller tolvfingertarmen. Bag de fleste ligger enten bakterien Helicobacter pylori eller langvarig brug af visse smertestillende lægemidler. Generne minder om almindelig mavesyre, og derfor er det værd at vide, hvad der skiller dem – og hvilke symptomer, der ikke kan vente.

Almindelige symptomer på mavesår

  • Brændende eller gnagende smerter højt oppe i maven, mellem brystbenet og navlen – det mest typiske tegn
  • Smerter, der kommer mellem måltiderne eller om natten, ofte når maven er tom
  • Lindre af mad eller syrehængende midler – og at generne vender tilbage nogle timer senere
  • Oppustethed og en følelse af at være mæt efter kun et par mundfulde
  • Kvalme og oppustethed
  • Manglende appetit

Generne kommer ofte i perioder, med uger med smerter, som derefter lægger sig, blot for at vende tilbage.

Symptomer, der kræver akut lægehjælp

Et mavesår kan begynde at bløde eller gå igennem mavesækkens væg. Søg akut lægehjælp ved et af følgende:

  • Opkastning med blod eller med indhold, der ligner kaffesump
  • Sort, tjæreagtig afføring
  • Pludselige, svære og vedvarende mavesmerter
  • Svimmelhed sammen med mavesmerter

Kontakt også lægen, men uden samme hastværk, ved utilsigtet vægttab, svært ved at synke, vedvarende opkastning eller hvis du har fået besked om blodmangel. Det gælder især, hvis du er over 50 år og har fået nye mavesmerter.

Hvad forårsager mavesår?

  • Helicobacter pylori – en bakterie, der inficerer mavesækkens slimhinde. Den er almindelig og giver langt fra alle sår, men den er den største enkeltstående årsag.
  • Antiinflammatoriske smertestillende som ibuprofen, naproxen og acetylsalicylsyre, især ved regelmæssig brug.

Kraftig og langvarig stress, rygning og alkohol kan forværre generne, men stress alene forårsager ikke mavesår – det er en sejlivet misforståelse. Krydret mad giver heller ikke sår, selvom det kan irritere et, der allerede findes.

Sådan giver Helicobacter pylori mavesår

Helt frem til 1980'erne antog man, at mavesår skyldtes stress og livsstil. Da bakterien blev beskrevet i 1982, ændrede billedet sig fuldstændigt.

H. pylori overlever i mavesækkens sure miljø ved at udskille enzymet urease, som danner et beskyttende lag omkring bakterien. Infektionen gør slimhinden mere sårbar og kan forstyrre balancen mellem saltsyre og beskyttelse, så syren skader væggen. Et sår opstår, oftest i mavesækken eller tolvfingertarmen.

Bakterien er almindelig, og mange bliver smittet allerede som børn, sandsynligvis i den nærmeste familie via mad, vand eller manglende håndhygiejne. Den kan derefter blive siddende i årtier uden at blive opdaget – de fleste, der bærer den, får aldrig et sår. Langvarig infektion øger dog risikoen for sår og på lang sigt også risikoen for mavesækkræft, hvilket er en af grundene til, at en konstateret infektion behandles.

Sådan finder du ud af, om du bærer Helicobacter pylori

Vores mavesårstest til hjemmebrug påviser antistoffer mod Helicobacter pylori ved et fingerprik og giver svar på omkring ti minutter. Den viser, om kroppen har mødt bakterien.

En vigtig begrænsning: antistoffer kan blive siddende i måneder eller år efter, at en infektion er blevet behandlet. En positiv antistoftest viser derfor, at du har eller har haft bakterien – ikke med sikkerhed, at infektionen foregår lige nu. Hvis du tidligere er blevet behandlet for H. pylori, siger testen ikke meget. I de tilfælde bruger sundhedsvæsenet andre metoder, for eksempel udåndningstest eller afføringsprøver.

Ved et positivt svar eller vedvarende mavesmerter skal du kontakte lægen.

Behandling

Et mavesår kan hele af sig selv, og nogle får aldrig at vide, at de har haft et. Problemet er, at det ofte kommer tilbage, så længe årsagen er til stede – derfor skal mavesår undersøges og behandles.

Hvis H. pylori er påvist, gives en kombinationsbehandling: to typer antibiotika sammen med et syrehængende lægemiddel i en til to uger. Når bakterien er væk, heler såret oftest og kommer sjældent tilbage. Hvis såret skyldes smertestillende lægemidler, handler behandlingen om at holde op med at bruge dem eller skifte dem ud og at beskytte slimhinden under helingen.

Ubehandlet kan et sår begynde at bløde eller gå igennem mavesækkens væg, hvilket er alvorligt. Langvarig blødning kan også give jernmangel med træthed og bleghed som de første tegn.

Hvad du selv kan gøre

Undgå antiinflammatoriske smertestillende, hvis du kan, og tal med lægen eller apoteket, hvis du har brug for dem regelmæssigt. Hold op med at ryge. Vær forsigtig med alkohol. Spis hellere mindre portioner oftere end få og store. Det lindrer generne og mindsker risikoen – men erstatter ikke behandling, hvis der er en infektion bagved.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan føles mavesår?

Oftest som en brændende eller gnagende smerte højt oppe i maven, der kommer mellem måltiderne eller om natten og midlertidigt lindres af mad eller syrehængende midler.

Kan stress give mavesår?

Stress alene forårsager ikke mavesår. De fleste sår skyldes Helicobacter pylori eller antiinflammatoriske smertestillende. Stress kan dog forværre generne.

Hvad er symptomerne på blødende mavesår?

Opkastning med blod eller kaffesumpslignende indhold, sort tjæreagtig afføring, svimmelhed og bleghed. Det kræver akut lægehjælp.

Går mavesår over af sig selv?

Generne kan komme og gå, men årsagen forsvinder sjældent af sig selv. Hvis en H. pylori-infektion ligger bag, skal den behandles, for at såret kan hele permanent.

Har alle med Helicobacter pylori mavesår?

Nej. Bakterien er almindelig, og de fleste, der bærer den, får aldrig sår. Den øger risikoen, men er ikke det samme som sygdom.

Teksten er generel information og erstatter ikke en vurdering fra sundhedsvæsenet. Ved akutte symptomer skal du ringe 112. Har du spørgsmål om dit helbred, kan du kontakte din egen læge eller lægevagten.

Læs mere i vidensbanken

Find den rigtige test på 1 minut

Vi erbjuder tre typer af tests - välj det som passar dig bäst.

Selvtest: hurtigt svar derhjemme direkte.
Labtest - prøvetagning derhjemme: ta provet själv og skicka till labb til analys.
Labtest - prøvetagning klinik: prøvetagning hos klinik eller provtagningsställe.

Du får tydelig information om hvad testet viser, hvordan det används og hvad nästa steg kan vara.