Ferskenallergi

Hvad er ferskenallergi?

Ferskenallergi findes i flere former:

• Birkerelateret allergi. Proteinet Pru p 1 ligner Bet v 1 i birkepollen. Det giver oftest kløe i munden af rå fersken og er den mest almindelige form i Danmark.
• LTP-allergi. Proteinet Pru p 3 er et såkaldt lipidtransportprotein, der sidder i skrællen og tåler varme. Det kan give kraftigere reaktioner og er mest almindeligt omkring Middelhavet.
• Cypresrelateret allergi. Proteinet Pru p 7 ligner et protein i cyprespollen og kan give hævelse i ansigtet.

Symptomer

• Kløe og prikken i munden og halsen
• Hævelse af læber, tunge eller ansigt
• Nældefeber og mavegener
• Ved LTP-allergi nogle gange vejrtrækningsbesvær og anafylaksi

Krydsallergi

Fersken er en stenfrugt, og den, der reagerer på fersken, reagerer ofte også på nektarin, abrikos, kirsebær og blommer. Den birkerelaterede form hænger også sammen med æble og birk. LTP-allergien kan hænge sammen med nødder som hasselnødder og med pollen fra platan.

Sådan tester du dig

Fersken (allergenkode f95) indgår i Frugtallergi sammen med æble og kiwi. Prøven viser, om du har IgE-antistoffer mod fersken, men skelner ikke mellem de forskellige former. Har du fået kraftige reaktioner, skal allergien udredes i sundhedsvæsenet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg spise skrællede ferskner?

Ved LTP-allergi sidder meget af allergenet i skrællen, og skrællet frugt kan give færre gener. Ved den birkerelaterede form hjælper det sjældent at skrælle. Tal med din egen læge, hvis du er i tvivl.

Tåler jeg ferskner på dåse?

Den birkerelaterede form ødelægges af varme, så ferskner på dåse og kogte ferskner plejer at gå fint. LTP tåler varme og kan give reaktioner også af frugt på dåse.